Værd at vide om solceller og forsikringer
Der er en række vigtige forhold, som kræver opmærksomhed, når det gælder forsikringer og etablering af solcelleanlæg, lyder det fra DLBR Forsikringsmægler, som har kontor på Billundvej 3 i Vojens.
Høje energipriser, nye klimamål og ambitioner om at gøre landbruget grønnere får mange til at overveje, om de skal investere i solceller.
Dem, der har størst gavn af et solcelleanlæg, er da også dem, der bruger mest strøm i dagtimerne, hvor solen er fremme.
Et landbrug kan drage fuld nytte af solcellernes energi syv dage om ugen hele året rundt, og der er typisk god plads til solcellerne, som kan opstilles på marken eller på bygningernes tag. Et solcelleanlæg giver især god mening for landmænd med animalsk produktion, hvor ventilationsanlæggene alene vil give en stor besparelse.
I forbindelse med etablering af solceller er der nogle vigtige opmærksomhedspunkter, lyder det fra DLBR Forsikringsmægler, som har mange års erfaring med landbrugets forsikringsforhold.
Det skal du huske
- Du skal informere dit forsikringsselskab om, at du har opsat solcellerne, og at de skal medforsikres på bygningsforsikringen.
- Dine bygninger skal kunne bære solcellerne, da forsikringen ellers ikke dækker eventuelle skader som følge af underdimensionering af tagkonstruktionen.
- Når du opstiller solcelleanlæg på jorden, kan der være krav fra forsikringsselskabet til sikring mod elskader, tyveri og anden skade.
- Kræver det byggetilladelse fra kommunen?