Regnskabsanalyse: Landmændene ruster sig til usikre tider

De økonomiske resultater i dansk landbrug varierer stort i 2024. Bedst gik det for mælke- og smågriseproducenterne. Det viser en dugfrisk regnskabsanalyse fra de seks rådgivningsvirksomheder Agillix, Djursland Landboforening, Fjordland, Spiras, Vestjysk og VKST.

De økonomiske resultater i dansk landbrug har i 2024 været præget af store forskelle mellem sektorerne. Mens mælke- og smågriseproducenter har nydt godt af gode priser, så har det været et anderledes svært år for landmænd med slagtegrise og planteavl.

Det viser en omfattende og én af landets største regnskabsanalyser. Konklusionerne i analysen bygger på mere end 300 tidlige regnskaber, som rådgivningsvirksomhederne Agillix, Fjordland, Djursland Landboforening, Spiras, Vestjysk og VKST har taget udgangspunkt i.

På trods af positive takter i visse dele af branchen vurderes det, at landbruget ser ind i en fremtid med stigende usikkerheder på baggrund af fortsat konkurrence, krig i Ukraine, geopolitiske spændinger og senest Trumps indtog i Det Hvide Hus.

Det er usikkerheder, som de danske landmænd økonomisk set generelt er godt rustet til at møde.

– En af konklusionerne i regnskabsanalysen er klart, at de danske landmænd med en stærk likviditet fortsat har tro på fremtiden og investerer i landbruget.  Kloge investeringer i jord, bygninger og anlæg, der styrker driften samtidig med, at de understøtter den grønne omstilling. Det giver en tro på, at der også kan findes løsninger på udfordringerne med treparten, forudser Andreas Brandt, direktør i Agillix og tilføjer:

– Noget af det, jeg hæfter mig ved, er, at mælkeproducenterne fortsat betaler højere bidrag end svineproducenterne på trods af en stærk indtjening og styrket soliditet. Man kan måske få den tanke, at hele usikkerheden omkring en CO2-afgift også krystalliseres i prisen på penge, men dette må vi forvente forbedres nu efter treparten.

Stort fokus på treparten

Udover at forholde sig til den daglige drift så har landmændene også taget hul på 2025, hvor den grønne trepart for alvor kommer til at sætte sit præg på erhvervet. Forude venter Danmarkshistoriens største arealomlægning.

– Der er fortsat lyst til investering i jord på trods af vigende indtjening i planteavlen de seneste to år, og der er også stigende tendens på jordpriserne. Dette skyldes bl.a. en øget kamp om jorden fra energiprojekter, byudvikling og ændrede miljøkrav for visse produktionsgrene. Den Grønne Trepart er nu vedtaget, og de lokale treparter er ved at komme i arbejdstøjet, hvilket i løbet af det kommende år meget gerne skulle være med til at give mere afklaring for den enkelte landmand, forudser Claus Bech Jensen, afdelingsleder i driftsøkonomi og strategi hos
Spiras.

Høj mælkepris og ydelse

Det går godt for de danske mælkeproducenter – både de konventionelle og de økologiske.

Resultatet efter finansiering for de konventionelle mælkeproducenter landede i 2024 på et gennemsnit på 2,353 millioner kroner på 305 årskøer. Det er 424.000 kroner bedre end året før. Med et bedre resultat er konsolideringen også gået i vejret til 1,115 millioner kroner, hvilket er knap en kvart million kroner bedre end året før.

– Medvirkende til de positive resultater skyldes stigning i mælkeprisen på 17 øre til 3,64 kr./kg EKM samt en stigning i ydelsen på 243 kg EKM/ko. Og så er det værd at bemærke, at ydelsen for første gang overstiger 12 ton/ko, konstaterer Carsten H. Sørensen, afdelingsleder i driftsøkonomi i Djursland Landboforening.

Selvom der har været pæne græsudbytter, så har mælkeproducenterne måtte konstatere tilbagegang ude i marken, hvor særligt majsudbyttet har været
svingende. Endelig har mælkeproducenterne stigende kapacitetsomkostninger – ikke mindst på grund af større lønudgifter.

Økologerne er kommet godt igen efter et skidt 2023. Resultatet efter finansiering blev tæt på fordoblet med en fremgang fra 667.000 kroner i 2023 til 1,304
millioner kroner på 206 årskøer i 2024. Konsolideringen hos økologerne blev forbedret til 430.000 kroner mod 134.000 kroner i 2023.

Hos økologerne er der en stigning i mælkeprisen på 19 øre/kg til 4,15 kr./kg EKM. For første gang nåede ydelsen over 10 ton/ko.

Både de konventionelle og de økologiske landmænd har øget deres skatte- og pensionsindbetalinger, samtidig med at der er afdraget særligt på bankgælden.

Markante forskelle i grisesektoren

Der er markante forskelle på 2024, når det gælder griseproducenterne.

Producenterne af 30 kilos smågrise til eksport har ikke helt kunnet leve op til de fornemme resultater fra 2023. Resultatet efter finansiering blev i 2024 på 4,203 millioner kroner – næsten præcis en million kroner mindre end året før.

Der er anderledes dystre tal hos producenterne af slagtegrise, hvor der nu er røde tal.  Et minus på 561.000 kroner er resultatet efter finansiering mod det
beskedne plus på 259.000 i 2023.

– Det negative resultat skyldes især danske slagteriers manglende konkurrenceevne i forhold til resten af Europa. Bedre slagtesvinenotering i resten af Europa har medført høje smågrisepriser, som har ramt hårdt. En højere rente har i Danmark også medført, at finansieringsudgiften er steget, fastslår Jørgen Cæsar Jensen, virksomhedsrådgiver hos Agillix.

Også hos producenterne af søer med smågrise har der været pres på renten, men den samlede finansieringsudgift er forblevet uændret, hvilket skyldes, at den gode indtjening blandt andet er brugt til at nedbringe gælden i pengeinstitut.

Beskedent resultat hos planteavlere

Regnskabstallene for planteavlerne var på forhånd en anelse frygtet rundt hos rådgivningsvirksomhederne.

Resultatet efter finansiering endte på beskedne 117.000 kroner i 2024, hvilket er et fald fra 332.000 kroner i 2023.

– 2024 har endnu engang været et udfordrende år for planteavlerne i lighed med 2023, men det er ikke gået så galt, som vi umiddelbart havde frygtet. Vurderingen er, at regnskabstallene dækker over meget store spredninger i udbytterne mellem landsdelene, og resultatet for den enkelte planteavler er også meget afhængigt af afgrødesammensætningen, konstaterer Mie Nøhr Andersen, Chef, Økonomirådgivning hos VKST.

Ifølge Mie Nøhr Andersen har visse specialafgrøder som spinat og roer leveret fine økonomiske resultater i den østlige del af landet, mens stivelseskartofler har været fint for de landmænd, der har fået bjærget hele høsten.

Med til billedet hos planteavlerne hører, at egenkapitalen fortsat er høj – og med en bomstærk soliditet på 35 procent.