Overvejer du at få en sekretær
Få tid til familien og fokus på bedriften
Farmsekretæren kan løfte dine bogholderimæssige opgaver til punkt og prikke. Du overser ikke en vigtig deadline, slipper for det administrative arbejde og får mere tid til familien.
Du kan vælge at lave en del af arbejdet selv eller du kan få sekretæren til at lave det hele.
Farmsekretæren kan hjælpe dig med
- den løbende bogføring
- betaling af regninger
- kontering og stemning
- udarbejde fakturaer for dit landbrug
- og andre bogholderimæssige opgaver
Derudover har farmsekretæren naturligvis en kompetent og ajourført viden om bogholderi og regnskabssystemer, ligesom der er styr på den gældende lovgivning, Ø90 og andre løsninger.
Har du et ønske om, at vi arbejder på din egen pc, gør vi gerne det. Vi kan også medbringe vores egen pc med de løsninger, vi arbejder med.
Book farmsekretæren i præcis den tid, du har brug for, og betal for udført arbejde.
Undgå at fare vild i bilag, regnskab, fakturaer og betalinger. Med en farmsekretær får du styr på sagerne, og dine deadlines overholdes.
Winni C. Andersen, teamleder for assistenter
Lej en virksomhedssekretær
Som landmand har du også mulighed for at benytte vores tilbud om en virksomhedssekretær. Virksomhedssekretæren hjælper med de samme administrative opgaver som farmsekretæren, men kan fx også tjekke mail, taste e-kontrol, ajourføre APV eller andet.
Forskellen mellem farmsekretær og virksomhedssekretær er, at du indgår en kontrakt, hvor virksomhedssekretær arbejder for dig fast minimum én dag om måneden i 7,5 time. Kontrakten forhandles til en anden pris, end prisen for at have en farmsekretær.