Forældrekøb - undgå faldgruber

Mange forældre hjælper deres børn i voksenlivet gennem forældrekøb. Men der er skattemæssige faktorer, du skal være opmærksom på, før du køber og udlejer bolig til dine børn.

Udlejning af andels- og ejerbolig

Tidligere tillod SKAT både virksomheds- og kapitalafkastordningen uden spørgsmål, og underskud fra udlejning kunne trækkes fra, da udlejning af fast ejendom blev betragtet som erhvervsmæssig virksomhed. Men denne praksis har ændret sig, hvilket kræver opmærksomhed på flere områder.

Hvis du planlægger at købe en andelsbolig og udleje til dine børn, kategoriseres dette skattemæssigt som fremleje. Dette betyder, at du ikke kan anvende virksomheds- og kapitalafkastordningen, og du vil blive beskattet af eventuelt overskud fra udlejningen. Hvis udlejningen giver underskud, kan du ikke trække dette fra.

For ejerboliger har SKAT nu mulighed for at stille krav om rentabilitet for udlejning. Rentabilitet er forrentningen af den samlede investerede kapital. SKAT kan kræve, at du opnår en forrentning af den investerede kapital, der mindst svarer til markedsrenten. Hvis SKAT vurderer, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed, kan du ikke trække et underskud fra. Overskud fra udlejning vil dog altid være skattepligtigt.

Kontakt Regnskab & skat
Forældrekøb
Forældrekøb

Virksomheds- og kapitalafkastordning ved udlejning af ejerbolig

For at du kan benytte virksomheds- og kapitalafkastordningen, skal der være tale om erhvervsmæssig udlejning. Som udgangspunkt må du ikke selv bo i den bolig, du udlejer.

Det betyder, at du skal opkræve en leje, der svarer til markedslejen for en tilsvarende bolig. Markedslejen er den leje, du ville opkræve, hvis du udlejede til 3. mand.

Hvis du vil være sikker på de skattemæssige konsekvenser, kan du søge om bindende svar hos SKAT. Det koster 400 kr. De penge er givet rigtig godt ud.

Regnskab & skat hos Spiras

Bindende svar fra SKAT

Hvis du vil være sikker på de skattemæssige konsekvenser, kan du søge om bindende svar hos SKAT. Det koster 400 kr. og betaling til din skatterådgiver, men kan være en god investering.

Har du opgivet alle relevante oplysninger om udlejningen ved ansøgning til SKAT, er svaret fra SKAT bindende i indtil 5 år.

De penge er givet rigtig godt ud.

 

Søg rådgivning

Skatteretten er et komplekst område, så det er vigtigt at søge rådgivning før du kaster dig ud i udlejning af bolig til dine børn eller andre nærtstående. Drøft dine planer med en skatterådgiver – også hvis du overvejer at investere i en bolig til almindelig udlejning.

Kontakt

Inge Kloster Iversen

Skatterådgiver

Kolding

Eva Sandager

Skatterådgiver

Aabenraa

Jan Fensholt-Hansen

Afdelingschef, regnskab & skat

Vojens

Peter Føns Knudsen

Økonomikonsulent

Kolding

Jesper Nedergaard

Økonomirådgiver

Kolding

Jesper Naeve Jensen

Teamleder, regnskab & skat

Aabenraa