Ny mægler tiltrådt hos Landbogruppen Sønderjysk
Bent Nielsen er med virkning fra 1. marts tiltrådt som ny ejendomsmægler hos Landbogruppen Sønderjysk. Det er den anden nyansættelse på få uger i mæglervirksomheden.
Bent Nielsen fik sin opvækst på en gård i Nordjylland. Efter sin eksamen til jordbrugsøkonom på Landbohøjskolen i København fik han ansættelse som driftsøkonomikonsulent og skiftede senere til den finansielle sektor med ansættelse i blandt andet Realkredit Danmark og Nykredit. Gennem årene har han også være beskæftiget hos LandboSyd samt hos Vestslesvigs Landbrugscenter i Løgumkloster.
I årene 2006-2008 tog han uddannelsen til ejendomsmægler hos IBA i Kolding.
Ganske kort tid inden sin tiltræden hos Landbogruppen Sønderjysk er Bent Nielsen vendt hjem fra en stilling som leder af en controllerafdeling i en sydgrønlandsk kommune.
Bent Nielsen har bosat sig i Haderslev.