AFLYST - ADR-kursus (transport af farligt gods) | Kolding
Transporterer du dieselolie, benzin, ilt- og gasflasker, spraydåser, bekæmpelsesmidler eller andre faremærkede produkter? Så deltag i vores ADR-kursus i håndtering og transport af farligt gods og slip for dyre bøder.
Når du fx transporterer dieselolie i marken i en tank på din arbejds- eller ladbil, er det transport af farligt gods. Det gælder også, når du henter kemikalier hjem fra producenten, når du kører kemi ud og meget andet.
Andre produkter som plantekemi, benzin, ilt- og gasflasker, svovlsyre, kemi til staldene o.l. er også farligt gods og kræver håndtering af én, der har et ADR-bevis.
ADR-beviset skal fornys hvert 5. år
På vores ADR-kursus kan du høre mere om dette og samtidig få et ADR-bevis med dig hjem, så du kan transportere farligt gods lovligt i mængder op til frimængdegrænsen.
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset henvender sig til virksomheder, maskinstationer, entreprenører, kloakmestre, skoventreprenører og landmænd (ejere og medarbejdere), der håndterer og transporterer farligt gods ad offentlig vej og med registreringspligtigt køretøj.
Der kræves ikke viden om farligt gods på forhånd.
Kursets formål og indhold
At give chauffører, der transporterer farligt gods (under frimængden) ad vej, kendskab til de generelle bestemmelser i reglerne vedrørende transport af farligt gods (fx transport af dieselolie til maskiner i marken i tank på arbejds-/ladbil).
- Viden om regler og kendskab til risici og farer forbundet med farligt gods
- Sikker håndtering og optræden i nødsituation
- Krav om afmærkning og dokumentation (faresedler, transportdokument, sikkerhedsinstruktioner, sikkerhedsudstyr og værnemidler)
- Sikker håndtering af farligt gods i opslag mv.
Underviser: Jan Sølver Svendsen
Kursus: ADR / kap. 1.3 uddannelsesbevis transport af farligt gods under frimængden
Der gives bøde til både chauffør og virksomhed, hvis de ikke har kapitel 1.3 bevis.
Tilmelding
Kurset er aflyst, men du har mulighed for at deltage på vores ADR-kursus i Aabenraa, der holdes d. 12. marts.
I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved alle Spiras’ arrangementer kan tages billeder eller video af situationer, der efterfølgende kan anvendes i markedsføringsøjemed på spiras.dk eller sociale medier.