Bliv klogere på pensionsindbetalingerne inden årsskiftet
Nytåret nærmer sig med hastige skridt, og det er nu, der skal være styr på de faktuelle grænser omkring indbetalingerne til pension. Spiras-rådgivere står klar med råd og vejledning.
Årsskiftet lurer lige rundt om hjørnet, og det er tiden til at have styr på grænserne for, hvor meget der kan indbetales.
De faktuelle grænser for 2023:
- I 2023 kan der samlet set indbetales op til 60.900 kr.for alle ratepensioner efter eventuelt fradrag af AM-bidrag (8 pct.). Hvis indbetalingen finder sted igennem arbejdsgiver, kan der indbetales op til 66.195 kr., inkl. AM-bidrag.
- Du kan samlet set indbetale op til 30 % af årets overskud før renter på livsvarig livrente i 2023 – dog altid mulighed for at indbetale 56.100 kr., hvis de 30 % af årets overskud er mindre end 56.100 kr.
- Du kan i 2023 samlet set indbetale op til 8.800 kr. på aldersopsparing – pensionsordning uden fradrag og uden afgift på udbetalingstidspunktet.
Fra indkomståret syv år før det år, du når folkepensionsalderen, må du indbetale op til 56.900 kr., men under visse betingelser. Derfor bør den høje indbetaling altid foretages i samråd med din pensionsrådgiver eller konsulent, da du straffes med en ekstra afgift, hvis betingelserne ikke er opfyldt.
Via medlemskabet af Landbrug & Fødevarer har du adgang til pensionsforsikringer med lave præmier samt pensionsindbetaling med lave omkostninger. I Spiras og Velliv er rådgivere klar med hjælp til at få etableret den optimale løsning i din nuværende situation.
Når du nærmer dig generationstidspunktet vil en pensionsanalyse i Spiras med en samtale om fremtidsplanerne være et rigtig godt udgangspunkt, det giver nemlig det overblik de fleste mangler. F.eks. kan det give overblik over, hvad en fornuftig pris på din ejendom rækker til i din pensionstilværelse!
Vi er er klar, når du er klar, men rettidig omhu kan her være en fordel for dig.