Etableringsstøtte til unge landmænd 2025
Med landbrugsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2023, er der kommet en ny støtteordning til unge landbrugere. Der ydes op til 729.000 kr. (fuldtid) og 364.500 kr. (deltid) i etableringsstøtte.
Fik du ikke søgt etableringsstøtte i 2024, får du muligheden igen i 2025.
Du kan få tilskud, hvis du har indgået en købsaftale på en etablering eller har tinglyst en handel og samtidigt overholder alle de øvrige krav. Dette gælder såvel køb af ejendom, som besætning eller maskinpark m.v. Du kan søge, hvis du ikke har fået alle fem år i den gamle ordning, og du lever op til kravene til den nye ordning.
Som noget nyt skal ansøgning om etableringsstøtten til unge landbrugere indsendes i eget skema og ikke via fælleskemaet.
Ansøgningsperioden for 2025 løber fra 3. februar – 23. april.
Ordningen er gældende fra 2023 – 2027, dog kan der kun ansøges én gang pr. ansøger.
Hvilke betingelser skal du opfylde for at få tilsagn?
- Du må ikke være fyldt 41 år den dag, du indsender din ansøgning om tilsagn
- Du skal dokumentere købet i form af købsaftale eller tinglysning
- Du er indtrådt som driftsleder i den ansøgende virksomhed inden for op til 4 år før ansøgningstidspunktet
- Din virksomhed skal have et arbejdskraftsbehov på mindst 830 timer for deltid og 1.665 timer for heltid
- Du skal have minimum 25 % ejerskab og minimum 51 % stemmeandel
Hertil kommer en række krav om skiltning, forretningsplan, opretholdelse m.v.
Kontakt teamet i Spiras for en uforpligtende snak omkring dine muligheder for at søge etableringsstøtte.