Få styr på pensionsindbetalingerne for 2024
Undgå dyre fejl og optimer din pensionsopsparing med de rigtige beløbsgrænser og en god plan. Spiras-rådgivere står klar med råd og vejledning.
Årsskiftet er lige rundt om hjørnet, og det er tiden til at have styr på grænserne for, hvor meget der kan indbetales til pensionen også:
- I 2024 kan der samlet set indbetales op til 63.100 kr. for alle ratepensioner efter eventuelt fradrag af AM-bidrag (8 pct.). Hvis indbetalingen finder sted igennem arbejdsgiver, kan der indbetales op til 68.586 kr., inkl. AM-bidrag.
- Du kan samlet set indbetale op til 30 % af årets overskud før renter på livsvarig livrente i 2024 – dog altid mulighed for at indbetale 58.100 kr., hvis de 30 % af årets overskud er mindre end 58.100 kr.
Aldersopsparing
Aldersopsparing – også kaldet aldersforsikring – er en pensionsordning, hvor du hverken betaler skat eller afgift, når du går på pension og får pengene udbetalt. Du bliver heller ikke modregnet i din folkepension. Til gengæld får du ikke fradrag for dine indbetalinger.
Du må også indbetale, når du er blevet folkepensionist og indtil 20 år efter, du har nået pensionsudbetalingsalderen.
Du kan hvert år indbetale et vist beløb uden at betale afgift af din indbetaling:
- Alle kan indbetale grundbeløbet på 9.100 i 2024.
- Når du har maks. 7 år til din folkepensionsalder, kan du indbetale 58.900 kr. i 2024.
- Hvis du får udbetalinger fra en fradragsberettiget pensionsordning og har maks. 7 år til folkepensionsalderen, bør du tjekke, om du kun kan indbetale grundbeløbet. HVIS du betaler for meget, koster det 40% i afgift, så det er vigtigt at have styr på ovennævnte inden indbetalingen er foretaget.
Når du nærmer dig generationstidspunktet vil en pensionsanalyse i Spiras med en samtale om fremtidsplanerne være et rigtig godt udgangspunkt, det giver nemlig det overblik de fleste mangler. F.eks. kan det give overblik over, hvad en fornuftig pris på din ejendom rækker til i din pensionstilværelse!
Vi er er klar, når du er klar, men rettidig omhu kan her være en fordel for dig.