Fælles problemer kræver fælles løsninger
Rigsrevisionen har rettet en hård kritik af Miljøstyrelsens tilsyn med udledning af spildevand. Der fremhæves flere områder, hvor tilsynet har været særdeles mangelfuldt. Det gælder for eksempel overløb og tilladelser til at udlede spildevand. Det undrer og overrasker næstformand i Spiras, Hans Damgaard.
– Jeg er chokeret over, hvor ringe Miljøstyrelsen har været til at føre tilsyn. Har vi overhovedet styr på, hvad der bliver ledt ud i vores fjorde og vande fra spildevandsselskaberne? Det ser ikke sådan ud. Hvis en landmand spilder gylle i et vandløb, så risikerer han en politianmeldelse og voldsom kritik fra det omkringliggende samfund, men når spildevandsselskaber har overløb, og det flyder over med efterladenskaber fra husholdningerne, så er det ikke noget, vi snakker om.
Landbruget er i øjeblikket genstand for kritik på grund af det aktuelle omfattende iltsvind i de danske farvande. En kritik, som Hans Damgaard gerne påtager sig, men som han også ønsker at nuancere.
– Jeg tror ikke, at du finder en landmand i Danmark, der ikke bliver berørt af de billeder, som vi har set i medierne af de totalt døde havbunde. Det gør indtryk, og landmændene påtager sig et ansvar for at medvirke til at få rettet op på det. Ligesom vi påtager os et ansvar for at dyrke fødevarer. Vi har nu i 10 år fulgt reguleringen fra myndighederne, og det har ikke hjulpet overhovedet. Så det er på tide, at vi går sammen med spildevandsselskaber og øvrige aktører og finder de fælles løsninger
Fjordrapporter giver viden om fjordene
Spiras har tidligere fået lavet nogen fjordrapporter sammen med kommunerne og Seges Innovation. De analyserer på vandstrømningerne i fjordene, og de viser nogen ret interessante ting, som bør tages med i debatten. For eksempel viser fjordrapporten for Aabenraa fjord, at vandet har en relativt kort opholdstid i fjorden. Det betyder, at vandtilstanden og dermed mængden af kvælstof i høj grad dikteres af vandtilstanden i Lillebælt. Her kommer en stor del af vandet fra Østersøen, hvor udledningerne fra baltiske og polske landbrug påvirker vandkvaliteten negativt.
– Vi vil i landbruget tage ansvar for vores påvirkning på fjordene. Det vil vi. Og vi vil komme med løsningerne i fællesskab. Ligesom de for eksempel gør omkring Odense fjord eller Vejle fjord. Men vi vil også bidrage med vores lokale viden, som viser, at vi skal tænke os om, inden vi fx braklægger hele oplandet til Aabenraa fjord, fordi vores analyser viser, at det nærmest ikke vil have noget målbar effekt på vandtilstanden, afslutter Hans Damgaard.
