Fødevareminister var med Spiras hos smågriseproducent
Tinglev-landmanden Claus Bruun Jørgensen har med en ny avlsline fået reduceret dødeligheden. Det er ikke gået fødevareminister Jacob Jensens opmærksomhed forbi.
Dødeligheden blandt pattegrise og søer er ikke uproblematisk.
Claus Bruun Jørgensen ved Tinglev er én af de landmænd, der har taget sagen i egen hånd. Tilbage i 2021 valgte han at skifte hele sin besætning med en ny, udenlandsk avlslinje. TN 70 hedder linjen, og det har givet resultat med en reduktion af dødeligheden fra 16 til 6 procent.
Sammen med Charlotte Delf, der er driftsleder på Grønbo, kunne Claus Bruun Jørgensen fortælle om sine resultater, da fødevareminister Jacob Jensen (V) var på besøg. Med til dialogen var også Henrik Jessen, formand for Spiras.
Fødevareministeren udtrykte tilfredshed med at kunne tage erfaringerne med fremavl af mere robuste grise fra det sønderjyske med sig som inspiration, når det handler om dyrevelfærd.