Forskel på vandingsregler bekymrer landmænd

Selv om sommeren har budt på en hel del regn, så skal landmænd på de lette jorde hele tiden passe på, at de opretholder retten til at vande, når der kommer tørke.

Tønder og Aabenraa kommuner er to af de største landbrugskommuner i Danmark, men håndterer tilladelser til markvanding vidt forskelligt. Det får bestyrelsesmedlem i Spiras, Claus Fink Jørgensen til at efterlyse ensretning samt at der i landbrugskommunerne bør arbejdes endnu mere med viden om grundvand og om vand som forudsætning for afgrødernes optimale CO2-optag.

– Det er i sig selv et problem, at kommunegrænser afgør, hvor godt man kan vande sine afgrøder i de tørre perioder – og meningen forsvinder helt, når man ved, at vand ikke er en mangelvare, forklarer Claus Fink Jørgensen, der på sin bedrift i det sønderjyske har behov for vandingstilladelse.

 

Fælles fagligt vidensgrundlag

Spiras har indgået et samarbejde med Aabenraa kommune om at måle og analysere virkningen på grundvandsspejlet, når der indvindes vand til markvanding.

Ønsket er at opnå fælles, fagligt vidensgrundlag, som skal supplere de modelberegninger, som i dag lægges til grund for de afgørelser, der træffes. I Spiras mener man ikke, at modellerne (BEST-beregningerne) kan stå alene, og lige nu venter man på, at Niras, der er rådgiver for Aabenraa Kommune vedr. markvandingstilladelser, færdiggør tolkning af de indsamlede data.

– Vi opfordrer derfor kommunerne til at være forsigtige med de meget restriktive tilladelser, før vi har fælles viden om påvirkningerne, siger formand i Spiras, Henrik Jessen.

Han henviser bl.a. til, at der i Aabenraa kommune er landmænd, der kun får tilladelse til at vande med ca. 4 mm svarende til én lille let byge om året.

– Med så lille en vandmængde kan man lige så godt lade være med at begynde at vande. Når der samtidig stilles store krav til, at landbruget skal optimere produktionen af hensyn til klimabelastningen, giver det ikke rigtig mening, siger Henrik Jessen.

 

Klag inden fristen udløber

Fra rådgiversiden i Spiras vil miljørådgiver Britt Bjerre Paulsen også opfordre til, at hvis man som landmand har fået en vandingstilladelse, der ikke står mål med behovet på arealer, skal man klage over tilladelserne inden fristen udløber.

– Tilpasset markvanding sikrer robuste afgrøder og et højere udbytte med samme forbrug af gødning – og det giver et væsentligt bedre klimaregnskab og bedre kvælstofudnyttelse, afslutter Britt Bjerre Paulsen.

FAKTA:

Ifølge Søren Kolind Hvid fra SEGES Innovation er klimaaftrykket af produktionen af 1 kg korn væsentligt højere i en tørkesituation, hvis man ikke kan vande, i forhold til hvis man har mulighed for at vande nogenlunde optimalt. Når planterne har nok vand, kan de bedre udvikle en god rod, som giver større vækst og bedre udnyttelse af gødningen, og bedre udbytte, med det samme input af råstoffer i produktionen. Derudover efterlades der mere rodmateriale i jorden og mere halm, som er med til at opbygge kulstof i jorden. Det kunne man se meget tydeligt i klimaregnskabet for tørkeåret 2018, der blev forringet med 1,2 mio. tons CO­2 (SEGES Innovation).