Grøn trepart viser, at landbruget kan gøre en forskel
Efter flere årtiers kamp om dagsordenen i landbruget har vi nu en bred aftale, som rækker langt frem. Så vi kan komme i arbejdstøjet og se på løsninger og muligheder, fastslår bestyrelsesformand Henrik Jessen, Spiras.
Så landede aftalen i Den Grønne Trepart efter lange og hårde forhandlinger, som jeg har fulgt fra sidelinjen. Herfra skal lyde en stor respekt for det arbejde Landbrug & Fødevarer i kraft af formand og medarbejdere har ydet. Vi er mange, der har med lige dele frygt og glæde har set frem til at få flere svar end nye spørgsmål. Og lad mig slå fast, aftalen er overordnet set meget fornuftig.
Den rummer så meget, der viser, at landbruget kan gøre en forskel. En stor forskel. Men en forskel vi først kan realisere, når vi kender vores udledning og virkemidler, så derfor er det også godt, at der en periode uden afgift frem til 2030, hvor alle landmænd kan planlægge, hvilke virkemidler de kan bruge. Det er ikke uden omkostninger at være de første i verden, der indfører en C02-afgift på biologiske processer. Det har vi kæmpet for at skabe viden om, og aftalen afspejler, at man også har lyttet.
Detaljerig aftale
Nu handler det om at få realiseret mange af de virkemidler, så vi reelt også kan fastholde, men også udvikle en bæredygtig og arealeffektiv landbrugsproduktion. For mig at se går den type landbrug fint i hånd med en arealanvendelse, der både kan øge biodiversiteten og rumme mere beskyttet natur. Men det skal ske klogt, så de robuste jorde kan dyrkes effektivt og de kulstofholdige jorde og andre lavbundsjorde skal udtages og hjælpe med at løse andre ting som opsamling af kvælstof, skovrejsning eller solceller. Der er utrolig mange detaljer i ’Aftale om et Grønt Danmark’, som den helt præcist hedder, men lad mig pege på nogle positive elementer:
- Lokale løsninger med lokale potentialer. Det er meget positivt, at kommunerne får ansvaret for omlægningsprocessen af arealer. Vi har som landbrugsorganisation gode samarbejder med kommunerne, og jeg tror på, at vores viden og erfaring kan og skal bruges konstruktivt, hvis kommunerne skal i mål med en helhedsplan i 2025, for det er en kæmpe opgave.
- Investering i lagring af biokul i landbrugsjord (godt 10 mia. kr. frem mod 2045). Det er godt, at tilskuddet tildeles landmanden for at lagre det. Dermed sikrer vi, at effekten tæller hos landbruget, når det lagres i vores jord. Vi skal ikke stå tilbage uden noget som med biogas.
- Bedre vilkår for generationsskifte i landbruget og forbedrede finansielle rammevilkår for unge landmænd. Der arbejdes på at øge rammen for etableringsstøtte til unge landmænd med 200 mio. kr.
- Det er også positivt, at den målrettede regulering, fx efterafgrøder, udfases over tid i takt med arealomlægning og indfrielse af EU’s vandrammedirektivets mål. Dog vil der i hårdt ramte oplande i en periode også kunne skrues op netop for reguleringen. Kvælstofudfordringen skal stadig løses, men vi har fået helt andre rammer at arbejde inden for.
Tid at se på løsninger
Selvfølgelig er der elementer i aftalen, man kunne tænke sig anderledes. Men taget i betragtning hvor mange parter, der er hørt og er med i aftalen, så kan vi generelt som landbrug være tilfredse med aftalen. Det er i sig selv rigtig rart, at der nu er en aftale, som forhåbentlig skaber den nødvendige ro omkring landbruget.
For efter flere årtiers kamp om dagsordenen i landbruget har vi nu en bred aftale, som rækker langt frem. Så vi kan komme i arbejdstøjet og se på løsninger og muligheder. For de findes, og dem har vi altid være gode til at få det bedste ud af sammen med lokalsamfundet, vores medarbejdere og familie.
God sommer!