Hvor kommer din strøm fra?
Over 75 % af danskerne ved ikke, hvor deres strøm kommer fra – i 2024 stammede størstedelen fra vind- og vandkraft, mens fossile brændstoffer bidrog med under 7 %.
En ny undersøgelse fra Energi Fyn viser, at flere end 75 % af danskerne ikke ved, hvor deres strøm kommer fra.
Mange tror fejlagtigt, at deres strøm bliver købt fra lokale vindmøller eller andre lokale produktionskilder. Men i realiteten er strømmarkedet en del af den nordiske El-børs, hvor prissætningen bestemmer, hvor vores strøm kommer fra.
Lad os se nærmere på, hvor strømmen faktisk kommer fra.
”Ved hjælp af data fra ElOverblik.dk har vi samlet information om strømmens kilde og klimaftryk. Disse oplysninger er baseret på et årligt strømforbrug på 147.731,2 kWh fra 1. januar til 31. december 2024,” fortæller energirådgiver Holger Mikkelsen fra TjekEnergien hos Spiras.
Analysen viser, at vind- og vandkraft er de dominerende kilder og har leveret hele 69,05 % af strømforbruget. Kul og olie har bidraget med 6,77 %, biomasse med 5,52 % og naturgas med 5,24 %. Solenergi og atomkraft har bidraget med henholdsvis 4,5 % og 3,71 %, mens affald har bidraget med 3,02 %.
Men hvad betyder disse tal for miljøet og vores ESG-rapport?
”Analysen viser også, at der er blevet udledt i alt 14,69 tons CO2-ækvivalenter i forbindelse med strømforbruget,” siger Holger Mikkelsen.
Ønsker du at lære mere om dit eget klimaftryk, eller er du nysgerrig efter at finde ud af, hvor din strøm kom fra i 2024?
TjekEnergien står klar til at hjælpe dig med at forstå disse detaljer.