Landbruget kommer til Vejen by
Sædvanligvis foregår landbrugets aktiviteter uden for byerne – men denne dag er det rykket ind i bymidten i Vejen.
Lørdag den 1. juni bliver der mulighed for at se og høre mere om landbrugserhvervet, når de to landboforeninger Jysk Landboforening og Spiras går sammen om arrangementet: Landbruget kommer til byen.
Det bliver bymidten i Vejen, som bliver rammen om en række aktiviteter. Det er aktiviteter, som henvender sig til hele familien. Der er udstilling af dyr, der kan males mel, nogle af de store landbrugsmaskiner kan der ses nærmere på, og der serveres også smagsprøver.
Børnene kan fornøje sig med både en korncontainer, og der er også lejlighed til at drøne rundt på pedaltraktorer.
Pak familien sammen, og tag ind på Rådhuspladsen i Vejen.
I henhold til persondataforordningen gør vi opmærksom på, at der ved alle Spiras’ arrangementer kan tages billeder eller video af situationer, der efterfølgende kan anvendes i markedsføringsøjemed på spiras.dk eller sociale medier.