Landbrugsstyrelsen strammer kursen overfor manglende markvandingstilladelser
Det er ifølge Landbrugsstyrelsen ikke længere tilstrækkeligt at have ansøgt din kommune om ny vandingstilladelse. Tilladelsen skal også være meddelt. I Aabenraa Kommune gør kommunens lange sagsbehandlingstid situationen alvorlig.
I begyndelsen af marts udsendte Landbrugsstyrelsen en nyhed om, at det ikke længere er tilstrækkeligt at have ansøgt kommunen om en ny vandingstilladelse, hvis ikke tilladelsen er meddelt.
Helt principielt er det ulovligt at vande uden en gyldig tilladelse, men i Aabenraa Kommune er man desværre kommet så langt bagud med sagsbehandlingen, at ansøgninger om fornyelse af vandingstilladelsen kan ligge i flere år, før den bliver behandlet.
– Det har længe været praksis, hvis en landmand bliver udtaget til kontrol af gødningsregnskabet, at kommunen over for Landbrugsstyrelsen bekræfter, at landmanden har søgt, og så bliver ansøgningen taget frem i bunken og behandlet, så der ligger en gyldig tilladelse næste gang, Landbrugsstyrelsen udtager landmanden til kontrol, fortæller miljørådgiver hos Spiras, Britt Bjerre Paulsen.
Søger pænt
Men ifølge Landbrugsstyrelsen er den praksis nu ændret, så det bliver betragtet som en overtrædelse af KO-krav nr. 1.35, hvis man ikke har en gyldig tilladelse, uanset at man har søgt.
Situationen i Aabenraa Kommune er dog alvorlig. Det mener bestyrelsesmedlem hos Spiras, Claus Fink Jørgensen:
– Vi har været i dialog med Aabenraa Kommune, og det er gjort klart for kommunen, at situationen er alvorlig. Vi kan ikke acceptere, at kommunens lange sagsbehandlingstid gør, at landmænd, der pænt har søgt om fornyelse af deres tilladelser, får bøder og træk i støtten.
Løbende dialog
Både de folkevalgte og rådgiverne hos Spiras er løbende i dialog med Aabenraa Kommune om markvanding.
– Vi arbejder på at få nogle bedre redskaber til at vurdere påvirkningen af vandløb og natur, når der er mange, der vander på én gang, fortæller Britt Bjerre Paulsen.
Dette gøres ved at pejle vandstanden i nogle boringer imens og efter, der bliver pumpet vand op, så det kan vurderes, hvordan indvindingen påvirker grundvandsstanden i det umiddelbare nærområde, og hvor længe, grundvandsstanden er om at genoprette sig.
– Forhåbentlig kan det føre til, at flere får tilladelse til at indvinde det vand, de har brug for. Samtidig presser vi hele tiden på for at få nedbragt sagsbehandlingstiden, og vi bestræber os på at lave gode ansøgninger, hvor de nødvendige oplysninger bliver sendt ind, tilføjer hun.
To berørte krydsoverensstemmelser
Der er to områder indenfor Krydsoverensstemmelse, som kan blive berørt. Det ene er kravet 1.35, om at man ikke må indvinde vand uden tilladelse.
Det andet er selve gødningsregnskabet, hvor man ikke må indregne ekstra kvote for vanding, hvis man ikke har tilladelse til at indvinde min. 750 m3 vand /ha, man får ekstra kvote til. Her kan man selv gøre noget for at undgå at komme i problemer ved at spare lidt på gødningen, indtil man har tilladelsen på plads.
– Vores planteavlskonsulenter er blevet mere opmærksomme på at spørge mere konkret ind til, hvor mange hektar, der er tilladelse til at vande, i forbindelse med markplan og gødningsregnskab, siger Britt Bjerre Paulsen og tilføjer:
– Noget, man selv kan gøre, er at have rigtig godt styr på aflæsning og indberetning af vandforbruget. Der er også krydsoverensstemmelse på ikke at indberette og ikke at have en måler.
