Landmændene rammes hårdt af rentehammeren

På nærmest rekordtid er renten mere end fordoblet, og det sætter sit tydelige aftryk på 2023-resultaterne i de fleste af landbrugets sektorer. Det viser en dugfrisk landsdækkende regnskabsanalyse fra de tre rådgivningsvirksomheder LandboNord, VKST og Spiras.

De omfattende rentestigninger, som centralbankerne har iværksat gennem store dele af 2023, gør ondt på dansk landbrug.

På godt et år er den betalte rente steget fra et niveau lige omkring to procent til at ligge på den høje side af fire procent. Det påvirker erhvervslivet og dermed også landbruget betydeligt.

Det viser en omfattende og én af landets største regnskabsanalyser. Konklusionerne i analysen bygger på et fundament af i alt 235 tidlige regnskaber, som de tre rådgivningsvirksomheder LandboNord, VKST og Spiras har haft i hænderne.

– Det har været dyrt at låne penge i 2023 og endnu dyrere at låne mange penge.  Den betalte rente i 2023 stiger i gennemsnit med 2,5 procent. Renten er dermed den omkostning, der stiger mest i 2023.  Det er brutalt for især mælke- og griseproducenter, der er de mest gældstunge driftsgrene.  Hvis man samtidig går ud af 2023 med et øget træk på kassekreditten, skal der virkelig arbejdes med finansiering og finansielle strategier i 2024, konstaterer Andreas H. Brandt, vicedirektør i LandboNord.

Ifølge Claus Bech Jensen, afdelingschef for virksomhedsøkonomi & strategi i Spiras, hører det også med til billedet, at de seneste års fokus på at styrke den økonomiske robusthed afspejler sig i finansieringsomkostningerne:

– Sideløbende med stigende renter har vi også set generelle tendenser til faldende bidragssatser for hele branchen og med op til 10 procent for de konventionelle mælkeproducenter, som havde et flot resultat i 2022. Der ses også en tendens til, at jo mere robust, økonomien er, desto mindre er de stigende renter slået igennem på banklånene, påpeger Claus Bech Jensen.

Regnskabsanalysen viser i øvrigt betydelig spredning, når det gælder indtjeningen i de enkelte driftsgrene i landbruget. Det er gået strålende for sohold til eksport, det er gået hæderligt for mælkeproducenterne, mens det omvendt har været et svært år for producenter af slagtegrise, for planteavlerne samt for de økologiske mælkeproducenter.

Planteavl går tilbage

Planteavlerne rundt i Danmark har i 2023 langt fra kunne opnå samme gode udbytter og gode priser, som det var tilfældet året før.

– Vi ser et markant lavere resultat hos planteavlerne i et 2023, hvor vejrliget også har spillet en betydelig rolle. Der er dog meget stor variation, afhængig af det mix af afgrøder, som landmanden har, om der er solgt på det rigtige tidspunkt og endelig, hvor der har været en gunstig timing i forhold til køb af gødning, fastslår Mie Nøhr Andersen, afdelingsleder for Økonomirådgivningen hos VKST.

Resultat efter finansiering endte gennemsnitligt på beskedne 116.000 kroner – et betydeligt fald fra de 2,3 millioner kroner, som udgjorde bundlinjen i 2022.

Udbyttet på de enkelte afgrøder er nærmest over én kam gået tilbage.

– Roer og kartofler har klaret sig bedst, men for begge afgrøder er der lokale udfordringer, fordi en del ikke er taget op endnu, og hvor større værdier risikerer at gå til. Nogle roer, der var taget tidligt op, har også fået lavere kvalitet, og noget blev helt kasseret, fordi det lå i en periode med frost i flere omgange, fortsætter Mie Nøhr Andersen.

Hvede har tæt på normalt udbytte mange steder, men prisen er faldet. Græsudbytterne i foråret var lave, ligesom vårbyg har haft vanskelige vilkår, afgrøder med senere vækst har klaret sig bedre. På stykomkostningerne ligger planteværn stabilt, men alt efter hvornår og hvordan landmanden har handlet sin gødning, så er mange ramt af prisstigninger.

Den markant lavere indtjening slår igennem, når det gælder konsolidering, som i 2023 gennemsnitligt ender negativt med et minus på 117.000 kroner. I 2022 var der i gennemsnit 1,3 millioner kroner til konsolidering.

Fornuftigt år for mælkeproducenter

Et anderledes positivt år har de danske mælkeproducenter oplevet i 2023 – i hvert fald de konventionelle.

– Overordnet set har de danske mælkeproducenter haft et fornuftigt år. Mælkeprisen har godt nok været faldende, mens renteomkostningerne er steget, så der er langt til de flotte resultater fra jubelåret 2022, konstaterer Louise Rødkær Hermansen, strategi- og virksomhedskonsulent hos LandboNord.

Resultatet efter finansiering for mælkeproducenterne i 2023 landede på et gennemsnit på 1,7 millioner kroner ved 285 årskøer – et fald fra 5,1 millioner kroner året før, som imidlertid var det bedste nogensinde i dansk mælkeproduktions historie.

– Sammenlignet med både 2020 og 2021 har mælkeproducenterne klaret sig fint i 2023. Når vi ser på ydelsen, har der været en stigning i leveret kg EKM pr. ko. Det betyder, at landmanden aktivt har gjort en indsats for at øge indtjeningen. Ikke nok med at mælkeproducenterne har rykket sig godt på ydelsen, så har de samtidig sænket foderforbruget pr. kg EKM. Det er ikke alene godt for økonomien, men også for klimaet. Kvægbruget er en del af løsningen på fremtidens klimaproblemer, og analysen viser, at der er øget fokus på en klimaeffektiv mælkeproduktion, tilføjer Louise Rødkær Hermansen.

Pres på økologien

De økologiske mælkeproducenter har været presset i 2023. Resultatet efter finansiering landede i gennemsnit på 447.000 kroner ved 199 årskøer. Det er et markant fald fra 2,9 millioner kroner tilbage i 2022. Den økologiske mælkepris har i en længere periode været under pres, samtidig med at renteudgifterne også gør ondt.

Presset på økologerne har betydet, at der blot har været 150.000 kroner til konsolidering i 2023 – mod 1,5 millioner kroner året før. Til sammenligning har de konventionelle en konsolidering på 644.000 kroner.

På positivsiden tæller, at økologerne i lighed med deres konventionelle kolleger også har formået at løfte ydelsen pr. ko.

Griseproducenterne er delt i to lejre

De danske griseproducenter er reelt delt i to lejre, når det gælder indtjeningen i 2023.

Det er gået særdeles godt for producenterne af 30 kilos smågrise til eksport, men billedet er fuldstændig anderledes, når det gælder de landmænd, der producerer slagtegrise.

Driftsøkonomikonsulent i Spiras, Mathias Struck Jürgensen, konstaterer, at der er en markant fremgang i resultatet efter finansiering hos producenterne af sohold 30 kilo. Selvom renteudgifterne er tredoblet til 1,5 millioner kroner, så er resultatet endt på 4,3 millioner kroner gennemsnitligt i 2023. Det skal sammenlignes med et resultat på 1,8 millioner kroner året før.

Mens gælden til realkredit nærmest er uændret, så faldt gælden til pengeinstitutter, og der har været et markant mindre træk på kassekreditterne. Der var 2,4 millioner kroner til konsolidering, mens soliditeten er gået i vejret fra 21 til 25 procent.

Producenterne af slagtegrise kan ikke følge med her. Resultatet efter finansiering var i 2022 på 3,7 millioner kroner – men er i 2023 faldet til 409.000 kroner.

Konsolideringen hos slagtegriseproducenterne var på 71.000 kroner i gennemsnit, mens soliditeten er uændret 22 procent.