Lodsejermøde: Grøn Trepart i Aabenraa Kommune
I aftalen om Grøn Trepart er målet en omlægning af dele af landbrugsjorden til vådområder, lavbundsprojekter, skov og anden ekstensivering.
Dette skal ske frivilligt og i et tæt samarbejde med lodsejerne.
Derfor vil landbrugets organisationer og Aabenraa Kommune invitere alle interesserede lodsejere i Aabenraa Kommune til møde om Grøn Trepart. Hør mere om:
Hvor er vi nu, og hvor kan du som lodsejer byde ind med projekter og idéer i omlægningsplanerne?
Vi holder to møder, det ene møde 12. maj i Rødekro målrettet arealer, der afvander mod Lillebælt i Øst og det andet 14. maj i Helleved målrettet de arealer, der afvander mod Vadehavet i Vest.
Alle er velkomne til begge møder.
Der serveres kaffe/the og kage samt øl og vand.
Tilmelding er ikke nødvendig
Program for begge møder
- Velkomst v/ Aabenraa Kommune og landbrugsorganisationerne
- Hvad er målet med Den Grønne Trepart? v/udtagningskonsulenterne
Hvordan tilgår kommunen arbejdet med omlægningsplanerne? V/ Aabenraa Kommune - Virkemidler, tilskud og muligheder v/ udtagningskonsulenterne og Aabenraa Kommune
- Oplæg til arbejde med indtegning på kort
- Kaffe/the og kage
- Dialog med kommune og udtagningskonsulenter samt indtegning af forslag til projektområder
- Tak for i dag
Kan du ikke 14. maj, kan du tilmelde dig lodsejermødet 12. maj – se mere her
Møderne afholdes i et samarbejde mellem Aabenraa Kommune,
LHN, Sønderjysk Familielandbrug/Landbrugsrådgivning Syd samt Spiras.

14. maj 2025
15:00 - 17:00
Hotel Kløver Es, Brystrupvej 2, 6230 Rødekro
Gratis, tilmelding ikke nødvendig



