Pløjefri dyrkning er en del af det regenerative landbrug

Niels Mamsen, Rødding, forsøger at dyrke sit landbrug så naturligt som muligt. Her er pløjefri dyrkning et væsentligt element. Niels Mamsen er vært for FRDKs Åben Pløjefri Mark den 8. maj.

• Se programmet for dagen her

Som helt ung landmand var Niels Mamsen i praktik i Australien. Her såede han helt direkte med en Seed Hawk såmaskine.

– Selvom jeg måske ikke tænkte så meget over det den gang, så har det alligevel hængt fast, for da jeg selv blev landmand, kunne jeg lige pludselig ikke se ideen med at bruge en masse ressourcer på at køre og pløje jorden for bagefter at bruge en masse ressourcer på at pakke den igen. Det virkede helt tåbeligt, fortæller den unge landmand, der købte sin egen gård i 2019 med 100 hektar til og lagde om til pløjefri dyrkning.

Han har et samarbejde med sine forældre om gradvis overtagelse af deres landbrug, og indtil videre har han overtaget deres 150 malkekøer.

 

Bedre jord og bedre DB

Efter ploven blev pensioneret i alle andre afgrøder end kartofler oplever han, at jorden har brug for mindre og mindre bearbejdning. Samtidig er jordstrukturen væsentligt forbedret.

– Vi har stort set ingen spor lavet siden overgangen, og vi har meget mindre smadder med ud på vejen ved majssnitning, fortæller han.

Det er ikke kun jorden, der er forbedret. Det er dækningsbidraget også.

– Vi har de samme udbytter, men med et mindre input, fortæller Niels Mamsen.

 

Så tæt på naturen som muligt

Med indførslen af pløjefri dyrkning er der også fulgt en større diversitet i afgrøderne og et konstant plantedække i marken.

Akkurat som det er i naturen, hvor der sjældent kun vokser en plante alene i et område.

– Jeg prøver at efterligne naturen så meget som muligt, siger Niels Mamsen.

Blandt andet derfor bruger han en efterafgrødeblanding fra FRDK med en række forskellige arter og en efterafgrøde både med græs og cikorie i majsen. Han overvejer også at prøve at så vårhvede i rækkerne mellem hestebønnerne i år.

Efterafgrøderne skal også kompensere for at halmen fjernes, fordi den skal bruges i kostalden.

Tiltagene ligner langt hen ad vejen dem, der findes i forskellige definitioner af regenerativt landbrug.

– Jeg vidste slet ikke, det havde en betegnelse, siger han med et smil.

Andre regenerative tiltag, der er på vej, er, at køerne skal ind i sædskiftet og for eksempel afgræsse efterafgrøder.

 

Naturlig fodring af køerne

 

Ideen om at holde tingene så naturlige som muligt er fulgt helt med ind i kostalden. Der fodres køerne med en meget høj andel af grovfoder og meget mindre indkøbt kraftfoder, herunder soja, end der normalt bruges til højtydende malkekøer.

– Jeg går efter at få vommen til at fungere optimalt fremfor at få så høj en ydelse som muligt, fortæller han.

Det er ikke gået ud over ydelsen. Den ligger på 40 kilo EKM pr. ko pr. dag.

Pasningen af køerne er også blevet påvirket af ideen om at efterligne naturen så meget som muligt. Alle goldkøergræs dagligt, kvier er på græs om sommeren, og koen går sammen med sin kalv længere tid en normalt.

 

Nysgerrig

Niels Mamsen er generelt set meget nysgerrig og ikke bange for at prøve ting af. For eksempel har han i år forsøgt sig med at nedlægge en kraftig græsefterafgrøde med cikorie i en majsmark alene ved harvning og uden brug af glyphosat.

Han har harvet marken øverligt to gange med en såbedsharve og regner med, at der også skal køres en enkelt gang med tallerkenharve.

Cikorierne er dog særdeles livskraftige, og da der skal sås kartofler, bliver der ingen mulighed for at bekæmpe cikorierne. Det vil der være, hvis der skal sås vårsæd.

– Man er nødt til at prøve noget og få nogle erfaringer, hvis man skal lære at få det til at lykkes. Det her skal i hvert fald prøves igen, siger han.

Han var også straks med på ideen, da FRDK spurgte, om han ville teste den nye specialafgrøde Polykultur, som afprøves som et regenerativt værktøj, der kan mindske brugen af pesticider og gødning. Afgrøden bruges til kvægfoder.

 

Interesseret i biologien

Niels Mamsen understreger, at der skal være en mening med galskaben, og at han er meget opmærksom på, at han ikke sætter udbytterne over styr i iveren over at prøve at drive landbruget så naturligt og regenerativt som muligt.

– Jeg siger, at der skal gøres så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt, lyder det fra den unge landmand.

Derfor har han også en afgrøde som kartofler inde i sædskiftet. Den giver et højt dækningsbidrag og sædskiftefordele, men den kræver også megen jordbearbejdning og høje inputs af blandt andet pesticider.

Men interessen og passionen for biologien og naturen, driver ham.

– Det er dét, jeg synes er spændende at arbejde med, siger han.

Samtidig er han sikker på, at han forbereder sig på fremtidens landbrug ved at gå i den regenerative retning.

– Jeg kan også godt lide at provokere lidt og ikke bare gøre som alle andre, siger han med et smil.

 

Fakta

• Ejes og drives af Niels Mamsen
• Beliggende i Rødding mellem Ribe og Kolding
• Etableret i 2019
• 150 køer
• Lely malkerobotter
• Lely Vector foderrobot
• 2 ansatte
• 100 hektar planteavl + forpagtninger og samarbejder
• Jordtype fra skarpt sand til blåler
• Dyrker græs, majs, kartofler, hestebønner, hamp til biogas, vårbyg, rug på lette jorder/hvede på svære jorder
• Afgrøderne er primært beregnet til foder til køerne. Bedriften har en selvforsyningsgrad på 85 procent
• Maskinliste
• Maskinfællesskab med 17 kollegaer omkring redskaber
• Traktor & to såmaskiner: Simba Freeflow tandsåmaskine og Great Plaines Centurion 600 discsåmaskine