Miljøansøgning og -vurdering
Miljøansøgning
I langt de fleste tilfælde kræver en udvidelse af bedriften en tilladelse eller godkendelse fra kommune og muligvis også andre instanser.
Sammen med dig udarbejder vi en forvurdering af dit projekt. Derudover lægger vi sammen den rigtige strategi for projektet og forsøger at sikre dig bedst muligt mod ubehagelige overraskelser senere i forløbet.
Vi har en bred erfaring med alle typer af husdyrbrug, så sig endelig frem.
”Miljøet er en væsentlig faktor i moderne landbrug. Vi tager højde for love og regler, så du får den bedste løsning.”
Miljøvurdering af ejendomme
Er der ammoniakfølsom natur tæt på? Kan jeg fordoble antal årssøer? Ligger naboen for tæt på? Få en lynscreening, der giver dig overblik samt en vurdering af de miljømæssige muligheder og udpegninger, der gælder for ejendommen.
En miljøscreening afdækker om der er:
- problemer i forhold til afstandskrav
- lugtgener fra stalde i forhold til naboer
- restriktioner ift. naturområder (§3 og §7)
- konflikter i forhold til offentlig planlægning
For markarealer afdækkes følgende restriktioner
- grundvandsinteresser
- overfladevand til søer og havområder
- bufferzone med nedfældningskrav
- hældende arealer tæt på vandløb
Alt i alt får du en samlet vurdering af ejendommens produktionsmuligheder i forhold til miljøudpegninger for husdyrhold og markdrift.
Fjerkræ
Skal du bygge nyt, tilbyder vi hele paletten. Vi hjælper dig med alt lige fra at søge eventuelle tilskud til byggeri og inventar til at fremskaffe de nødvendige tilladelser til miljø, byggesag og projektering.
Med alle funktioner samlet under ét tag sikrer vi en optimal arbejdsgang, og at de enkelte elementer implementeres bedst muligt i projektet.
Kvæg
Vi har stor viden om de særlige forhold, der gør sig gældende på et kvægbrug. Vi kender udfordringerne, men også løsningerne.
Svin
Dit produktionsapparat skal løbende holdes up-to-date. Det samme skal dine miljøtilladelser. Få rådgivning, og hør om de særlige forhold, der er gældende på et svinebrug.