Vådområder

Vådområder kan fjerne store mængder kvælstof og er derfor et af de bedste virkemidler til at forbedre vandmiljøet. Vådområder kan også etableres for at fjerne fosfor.

Forbedring af vandmiljø

Vådområder er effektive til at reducere kvælstof og fosfor i vandmiljøet. De fungerer som naturlige filtre, der fjerner næringsstoffer fra drænvand og dermed forbedrer vandkvaliteten i nærliggende vandløb og søer.

Vådområder bidrager også til reduktion af drivhusgasser ved at minimere kvælstofudledning og samtidig skabe levesteder for et rigt dyreliv. Derudover kan de hjælpe med at opfylde målene i Landbrugsaftalen 2021 ved at reducere behovet for målrettet regulering som fx efterafgrøder.

Kontakt en udtagningskonsulent
vådområde
vådområde

Økonomi og gennemførsel

Lodsejere kan modtage kompensation for jord, der inddrages i projektet, og tilbydes op til 10 timers gratis skatte- og økonomirådgivning for at afklare økonomiske konsekvenser. Uanset om projektet gennemføres eller ej, dækkes alle omkostninger, inklusive tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelser.

Vådområder kan fortsat anvendes til afgræsning og høst af græs, hvilket gør dem til en integreret del af en bæredygtig landbrugspraksis. Områder, der er vanskelige at rydde, kan fritages for rydningspligten.

Vådområder bliver tinglyst som permanente naturarealer, hvilket øger naturværdien og skaber stabile rammer for både miljø og ejerskab.

Det er gratis at kontakte en udtagningskonsulent

Vil du vide mere om vådområder, kan du læse videre her på siden. Du er også velkommen til at kontakte en af vores udtagningskonsulenter og få en snak om dine muligheder for etablering af et vådområde.

Kontakt en udtagningskonsulent

Sådan fungerer et vådområde

Et vådområde etableres oftest i en ådal, hvor naturlige vandstandsforhold genetableres. Området vil ved en vådlægning opnå en funktion som et naturligt filter, der reducerer kvælstof fra de omgivende markers drænvand.

Vådområdet etableres ved forskellige hydrologiske tiltag. Når kvælstofholdigt drænvand passerer den vandmættede jord, reduceres kvælstoffet til uskadeligt frit kvælstof, som frigives til atmosfæren. Atmosfæren har et naturligt indhold på 78 % frit kvælstof.

Effekten af et vådområde er typisk på 90-120 kg N/år.

Kontakt

Aksel Ravn

Planteavlskonsulent

Kolding

Britt Bjerre Paulsen

Miljø- & naturrådgiver

Aabenraa

Mette Skade

Planteavlskonsulent

Kolding

Peter Aalykke Jensen

Miljø- & naturrådgiver

Vojens