Spiras-formand: Landmænd skal gå nysgerrigt ind i dialog om treparten

På generalforsamlingen i Spiras appellerede Henrik Jessen til landmændene om positivt at være med til så mange kollektive virkemidler som muligt for at forhindre mest mulig regulering på dykningsfladen. Spiras landede i 2024 et overskud på 4,1 millioner kroner.

Det er ikke alt i Den Grønne Trepart, der er groet ude på landmændenes marker. Heller ikke selv om, at Landbrug & Fødevarer er en del af aftalen.

Henrik Jessen, formand for Spiras (øverste foto), lagde i sin beretning på generalforsamlingen med 280 tilmeldte vægt på, at treparten skal ses som en værktøjskasse.

– Der er rigtig meget, der skal nås, og jeg vil appellere til jer, at I går nysgerrigt ind i dialogen om særligt de kollektive virkemidler. Det gælder minivådområder, lavbundsprojekter samt vådområder. Med de resultater, vi kan opnå med disse virkemidler, sikrer vi, at der kommer færre krav på dyrkningsfladen, lød det fra Henrik Jessen.

Skal give faglig mening

Formanden lagde ikke skjul på, at selv om alt, hvad der kan sættes i værk af kollektive virkemidler, så er det i nogle områder ikke tilstrækkeligt.

– Når vi ser på kravene til kvælstofreduktionerne ude i vandoplandene, så er der store forskelle. Nogle steder er man faktisk i mål, mens det andre steder ser anderledes svært ud – ikke mindst i de røde områder. Vi sætter mange kræfter ind på at få det ordentlige beregningsgrundlag, og det kan godt være, at der er krav til at reducere x antal ton kvælstof. Men det skal give faglig mening, tilføjede Henrik Jessen.

Nogle af de helt store udfordringer ligger blandt andet i Knudedyb i Vadehavet, men også i Lillebælt ser det flere steder svært ud. Selv om alle værktøjer bliver taget i brug i blandt andet Aabenraa Fjord, så er der stadig krav om en stor regulering på dyrkningsfladen. Selvom landbruget endda helt blev lukket, så er man ikke i mål.

– Det skal vi selvfølgelig have set på, for alle kan se, at det er helt galt.

Tilbageholdenhed i landbruget

I sin gennemgang af de økonomiske resultater for de forskellige sektorer, som i øvrigt er præget af store forskelle, konstaterede Henrik Jessen, at der er en lang række landmænd, som har gode resultater på bundlinjen.

– Men det er helt tydeligt, at landmændene sjældent har været mere i tvivl om, hvad pengene skal bruges til. Årsagerne kan være mange; der kan være landmænd, der står foran et generationsskifte, men det kan også være, at utryghed omkring treparten som eksempelvis kravene til kvælstofreduktioner spiller ind og får flere til at være tilbageholdende, mente formanden.

Tilfredsstillende regnskab

På generalforsamlingen gennemgik administrerende direktør Sverre Vincent Lenbroch sammen med Marianne Christoffersen fra revisionsfirmaet Beierholm regnskabet.

– Vi lukker regnskabsåret med et tilfredsstillende overskud på 4,1 mio. kroner efter udbetaling af 2,5 mio. kroner i medlemsrabatter. Resultatet viser, at vi, på trods af mange aktiviteter og organisatoriske ændringer, fortsat har godt styr på driften, lød det fra Sverre Vincent Lenbroch.

Forud for generalforsamlingen var der et indlæg omkring den aktuelle politiske situation af Hans Engell, politisk kommentator. Han mente i øvrigt, da han omtalte treparten, at der vitterlig er tale om en historisk aftale.

– Jeg er ikke i tvivl om, at hvis ikke landbruget var gået med i denne aftale, så var der kommet reguleringer og CO2-afgift på landbruget, som ville have været værre, end hvad treparten indeholder. Det var et window of opportunity, fastslog Hans Engell.