Spiras inviterer til regionale møder om treparten
Tre møder i Vojens, Gråsten og Agerskov er på programmet, hvor landmændene rundt i de forskellige vandoplande får et indblik i, hvad der er af handlemuligheder for at komme i mål med treparten.
Tilbage i januar satte Spiras gang i kickoff-møder for landmændene rundt i det syd- og sønderjyske, hvor der stilles skarpt på Den Grønne Trepart.
Første møde fandt sted i Kolding med omkring 130 deltagere. Nu venter der yderligere tre regionale møder, hvor der blandt andet fokuseres på, hvad landmændene har af handlemuligheder for at komme i mål med den grønne trepart?
Mandag den 24. februar kl. 16.30-19.00:
Kickoff landmandsmøde, Spiras, Billundvej 3, Vojens, for primært landmænd i opland til Haderslev Fjord, mellemste del af Lillebælt og Knude Dyb (Ribe Å og Konge Å). TILMELDING
Mandag den 3. marts kl. 16.00-19.00:
Kickoff landmandsmøde, Gråsten Landbrugsskole, for Sønderborg-Als-området. TILMELDING
Torsdag 6. marts kl. 16.00-19.00:
Kickoff landmandsmøde, Agerskov Kro, for Aabenraa-, Rødekro- og Tønder-området samt delvist mod Lillebælt. TILMELDING
Ved alle tre møder får deltagerne et indblik i forskellige emner omkring den forestående implementering af Den Grønne Trepart.
Det gælder eksempelvis:
- Hvad er der af muligheder for landmændene i de lokale kystvandoplande?
- Kommunernes opgaver og syn på Treparten
- Hvad er der af potentialer ved minivådområder, udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning, ekstensivering mm.
- Treparten i et strategisk perspektiv. Er det nu, jeg skal afvikle eller udvikle min virksomhed?