Erfaren medarbejder til løbeafdeling og drægtighedsstald – Sydøstjylland
Er du en erfaren medarbejder med stor viden om grisepasning, og brænder du for at tage ansvar i en lederrolle? Så er det måske dig, vi søger!
Vi søger på vegne af en velrenommeret landbrugsbedrift i det sydøstlige Jylland en medarbejder med erfaring fra løbeafdeling og drægtighedsstald. Du bliver en central del af ledergruppen på bedriften, og der vil blive lagt stor vægt på, at du kan tage ansvar i afdelingen.
Arbejdsopgaver: Som en del af teamet vil dine opgaver blandt andet omfatte:
- Gennemgang og medicinering af søer
- Generel pasning af søer
- Inseminering
- Drægtighedsscanning
- Vask i farestald
Stillingen kræver, at du er i stand til at arbejde selvstændigt og har overblik over arbejdet med de flere end 1000 søer, der er på bedriften. Det er en stilling med ledelsesansvar, og du vil være en vigtig del af beslutningsprocesserne i samarbejde med ejer og driftsleder.
Krav til dig
- Du har erfaring fra både løbeafdeling og drægtighedsstald.
- Du har ledelsesevner og evnen til at tage ansvar.
- Du har både faglig og livserfaring, der gør, at du kan håndtere komplekse opgaver og beslutninger.
- Du har et godt overblik og arbejder struktureret.
- Du er villig til at arbejde hver 3. weekend.
- Du behersker både dansk og engelsk, da der tales begge sprog på bedriften.
Vi tilbyder
- Et job med stort ansvar og medbestemmelse.
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
- Sparring og støtte fra ejer og driftsleder.
- Hjælp med at finde bolig i området.
Stillingen ønskes besat snarest muligt, dog er den rette person vigtigere end datoen, vi ser frem til at høre fra dig, hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere.
Ansøgning
Send din ansøgning samt CV til Dennis Calender på dca@spiras.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dennis Calender eller Olesya Yermolenko på oly@spiras.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!