Tid til det årlige serviceeftersyn på renter og finansiering

Effekten af de mange rentestigninger trækker ud, men der er klare tegn på, at rentetoppen er nået.

– skrevet af Jørgen Thorø, Spiras

Centralbankerne har det seneste år hævet styringsrenterne i et tempo, som vi aldrig har set før. Det skulle, på rekordtid, få banket inflationen ned til de ønskede 2 procent.

Virkningen af de stigende renter skulle give en afmatning i forbruget, hvorefter udbud og efterspørgsel ville føre til stagnerende priser. Problemet har blot været, at der har været relativ store opsparinger fra Covid-19 årene, som skulle bruges først og derved har støttet økonomien i en længere periode end forventet. Disse opsparinger er ved at være brugt, og der er igen registreret større og større lån på kreditkort.

På det seneste er der kommet tegn på svækkede nøgletal. Det er arbejdsmarkedsrelaterede nøgletal, som over en bred kan begynde at indikere et svagere arbejdsmarked med nedgang i antallet af vikarer, stigende arbejdsløshed, nedgang i opslåede nye stillinger og en stigning i annoncerede fyringer. Der skal dog meget mere til, før det får virkning, men det er et tegn på en vending. Andre målinger af den globale økonomi har vist svagheder i fremstillingserhvervene, selv om det har været mindre end ventet.

Forventningerne til fremtidige rentestigninger er aftaget betydeligt over den seneste måned. Det overraskede den finansielle verden, at der kom endnu en renteforhøjelse fra ECB i september, men modsat giver det endnu større sandsynlighed for, at vi vil se faldende inflation og renter.

Rentetoppen er i sigte, men med udsigten til et hovedscenarie, hvor det bliver en økonomisk blød landing, hvor inflationen kommer ned og vækst samt arbejdsmarked kun i begrænset omfang bliver negativt påvirket. Der skal dog ikke komme ret mange negative nyheder inden det kan blive til en hård opbremsning.