Virksomheder kan få tilskud til den grønne omstilling
Erhvervspuljen giver muligheder for at søge tilskud til investeringer, der kan sænke energiforbruget og CO2-udledningen.
Erhvervspuljen fra Energistyrelsen giver landbrug og andre virksomheder mulighed for at søge store tilskud for at fremme den grønne omstilling.
– Ønsker du at udskifte din olie- eller gaskedel med CO2-besparende varmepumper eller udskiftning af maskinpark til el, og mange andre tiltag, vil det være muligt at søge end og store tilskud. Helt op til 50 % af anlægsinvesteringen. Ydermere, er der også tilskud til rådgiver omkostninger, fortæller Kent Bisgaard, energirådgiver hos Spiras.
Kent Bisgaard har et indgående kendskab til de muligheder, som virksomhederne har. Han kan samtidig rådgive og beregne tilskudsstørrelse, så der opnås et gennemskueligt og velbeskrevet projektforslag som beslutningsgrundlag.
Virksomheder og landbrug har et stigende fokus på den grønne omstilling, og kunderne stiller bæredygtighedskrav til sine leverandører. For at være forberedt på den øgede konkurrence på energi- og bæredygtighedsparametrene er omlægningen fra fossil til vedvarende grøn energi en væsentlig faktor.
ElTjek er unikt analyseværktøj
For at sikre den optimale rådgivning vil et ElTjek med det unikke analyseværktøj, baseret på digital robotteknologi, være uundværligt.
– ElTjek-rapporten vil give virksomheden et detaljeret indblik i elregningen og dens indhold. Ved du f.eks., om det er den rigtige pris og tarif, du betaler for? Er du klædt på til at forhandle en fremtidig el-leveringsaftale mange år frem? Med rapporten får du et fuldt overblik og kendskab til, hvilket prisniveau du bør betale. Over 80 % af de over 700 rapporter, der indtil nu er produceret, påviser fejl og højere spottilæg, end der bør være, tilføjer Kent Bisgaard.
Derudover indeholder ElTjek-rapporten et værdifuldt indblik i virksomhedens forbrugsprofil, der giver Kent Bisgaard grundlag for en præcis og nyttig vejledning.
– Der er ingen tvivl om, at økonomien og tilbagebetalingstider er vigtige parametre i beslutningsprocessen, men med fokus på de seneste års erfaringer og hændelser er forsyningssikkerheden essentielt for en moderne virksomhed i dag. Med de teknologier, der i dag er tilgængelige, er der muligheder for en stor grad af selvforsyning med bl.a. batterier og solceller. Tidligere var en investering i et energianlæg en ren økonomisk forretning, der nu ændrer sig til sigende grad af nødvendighed for at sikre sin virksomhed til fremtiden.
Kontakt Energirådgiver Kent Bisgaard for en dialog om de muligheder der kan være, og i hvilket niveau der passer til dit behov. Du vil få et indgående indblik i processen, økonomien, tilskudsprocessen og relevans.
Landbrug & Fødevare Syddanmark (tidligere SLF, Sønderjysk Landboforening), er en videns orienteret rådgiver virksomhed, der ikke kun er til gavn for landbruget, men hele det Danske erhvervsliv.